Michael fortæller:

Min ankomst :-) efter 9 år i lukket fængsel, heraf 7 år på Anstalten ved Herstedvester, glæden var stor.

Lettelse over at slippe væk fra det der først hjalp mig igennem og siden nedbrød mig var kolonorm... Forløsningen udeblev ikke.

Men hverdagen melder sig hurtigt igen! Samfundet er godt nok langt væk i forhold til mig "er det muligt at når det, kan jeg blive den borger jeg gerne vil og forventer af mig selv"

Nem-id, Smartphone, Borgerservice og så videre !!!!

At kunne gå i skoven og filosofere på Lyng, og ved at arbejde fysisk kunne jeg holde afstand fra alt det jeg ikke lige forstod inklusiv bl.a. mig selv.

Hvordan skaber jeg min plads til livet ??

Arbejde har altid været min stærke og svage side - Nu er jeg bare bevist omkring det.

Personalet på Lyng har været lige så fantastiske, som nogle af "De Blå Skjorter". Jeg husker hver især, på en anden måde, jeg er et andet sted i dag.

Her på Lyng gøres der meget på tværs for at imødekomme mine behov på en god måde, også når jeg har det svært.

Der er personale til enhver kemi, stedet er forstående og gode til at motivere dem der hænger lidt i bremsen!!!

Her er fred og ro, og plads til alle.

For mig er det et godt sted at samle kræfter til igen at komme ud i samfundet.

2 år er ikke for lang tid og bruge på at blive normaliseret igen, om muligt.

 

Michael

16 år's dom

20 måneder i isolation i arresten

7 år på Herstedvester

10 måneder på Lyng